For dig i job

For dig i job

Er du i job, men søger efteruddannelse eller tillægsviden, så er du altid velkommen på Grafiske Kurser.

De fleste af os oplever igennem et kort eller langt arbejdsliv, at behovet for vores evner og kompetencer ændrer sig. Når du er i job, glemmer du måske, at der også skal være tid til at blive klogere og udvide horisonten, så du kan følge med tiden, med kollegerne og med den nyeste teknologi.

Det er aldrig for sent at lære … eller for tidligt.

Alle vores kurser er selvfølgelig også for dig i job

Vi tilbyder både enkeltfagskurser og længere forløb. Hvis du er i job, har du altid mulighed for at splitte dine 5-dages kurser i 2+3 dage, ligesom du kan splitte et længere forløb, så du kan tage et langt kursusforløb over for eksempel et helt år.

Byg dit eget kursusforløb

Vi har flere længerevarende forløb, men hvis du ønsker en anden sammensætning, kan du selv bygge et kursusforløb. Pluk og sammensæt fra alle kursustyper og fag, så du opbygger de kompetencer, du har brug for i dit job.

Alle vores kurser kan tages som enkeltfag. Hvad enten du vil arbejde med grafisk design, webdesign eller online-medier. Vores kurser er intensive og går i dybden, så du oparbejder en vis rutine, så du også kan bruge programmerne, når du kommer hjem.

Længerevarende kurser til dig, der vil have en bredere viden om grafisk design eller webmaster. 6-ugerskurser er både for dig, der er ledig og dig, der er i arbejde. Nogle kurser giver ret til tilskud. Se mere her.

Du har altid mulighed for at bygge dit eget kursus. Forløb og fag vælger du selv. Vi giver rabat, så snart du tilmelder dig to eller flere fag på samme tid uanset hvornår du ønsker at deltage. 

Finder du ikke præcis det kursus, du har behov for, kan du få individuelt tilpassede kurser, hvor det kun er underviseren og dig – og eventuelt flere kolleger. Med individuelle kurser er det dig der bestemmer dagordenen, så du kommer hjem med posen fuld af ny viden.

Få tilskud til din uddannelse via SVU eller Omstillingsfonden.

Husk du kan søge forskellige former for tilskud til at dække dine kursusudgifter. Du kan søge både som faglært og ufaglært.